Det er jo harmløst – lige indtil…

//Det er jo harmløst – lige indtil…

Det er jo harmløst – lige indtil…

Jeg var for et par uger siden til et guldbryllup. Her var jeg heldig at komme til at sidde ved siden af Lars, en venlig fyr der er i voksenlære som tømrer. Et hyggeligt bekendtskab der hurtigt førte til en god snak om vores respektive arbejdsliv.

Da jeg havde fortalt stolpe op om AUVS og tankerne bag, fortalte Lars sin historie, som jeg har fået lov til at dele med jer.

Lars er som nævnt i lære som tømrer, og snart færdiguddannet. Man kan egentlig sige at Lars gør det modsatte af hvad mange har gjort de senere år. Rigtigt mange håndværksuddannede har skiftet branche og er blevet pædagoger. Med Lars er det lige omvendt.

Lars blev uddannet pædagog i 2001 og havde aldrig troet han skulle lave andet. Lars startede med at arbejde som gademedarbejder og skiftede senere til et job på et botilbud for unge indenfor specialområdet. Efter et par år blev han afdelingsansvarlig og havde planer om at starte på en diplomuddannelse i ledelse. Lige indtil en søndag eftermiddag i 2010 hvor han bare satte sig ned i sin søsters sofa med følelsen af ikke at orke mere.

Lars beskriver en hverdag på arbejdet fyldt med vold og trusler. Sjældent voldsomme hændelser med slag og spark, men ofte verbale og fysiske konfliker, trusler om vold, provokationer, nap, krads, skub og spyt.

Selv om han selv siger, at det hele er på fornuftig afstand, fortæller Lars at han for altid vil være mærket af den følelse af afmagt han oplevede. Uden evne til at sætte ord på sine følelser lå han 5 dage på søsterens sofa med en følelse af at svigte sin arbejdsplads og kollegaer.

Efter de 5 dage skrev han en opsigelse, med ønsket om at stoppe uden varsel. Stadig uden at kunne sætte ord på ret meget, kunne han dog mærke at det var nødvendigt at stoppe helt.

Ingen løn, ingen ferie eller dagpenge, men det føltes som det rigtige. Eller som det nødvendige. Alle andre senarier med sygemelding, nedsat tid eller andre løsninger føltes uoverskuelige. Lars mener selv han var slidt ned til hvad der mindede faretruende om en depression.

Lars ser tilbage på en arbejdsplads der hver eneste dag var udfordret af konflikter. Både verbale og fysiske. Lige fra små provokationer og tjat, til grove trusler og vold.

Lars fortæller at det kun var i tilfælde af decideret slag mod ansigtet eller slag med genstande at der blev lavet en registrering eller talt med kollegaer om det. Kulturen på stedet sagde at de unge ikke kunne gøre for det, det var fordi de havde det dårligt, og at det jo egentligt heller ikke kunne bruges til noget at registrere. At der var for meget arbejde i at registrere en hændelse i forhold til det man som medarbejder fik ud af det.

Som afdelingsansvarlig gik han en enkelt gang til den øverste ledelse i forbindelse med en voldelig hændelse, men følte sine oplevelser og bekymringer blev mødt med mere undren end forståelse. Lars gik fra mødet med følelsen af at han nok var mere sart end de fleste. Rådet fra ledelsen var; lad være med at tage hændelserne personligt, så skal du nok vænne dig til det.

Vold er vold – punktum

Heldigvis var de mest voldsomme hændelser rimelig sjældne. Men ofte at opleve at blive truet, nappet, kradset, skubbet eller spyttet på, samler sig sammen og fylder mere og mere. Ikke bare selve overgrebene, men i næsten højere grad frygten for det næste. Følelsen af afmagt.

”Det er jo en personlig ting, hvad man opfatter som vold. Bliver man udsat for enten spyt eller skub, eller hvad der ellers er, så er det jo forskelligt hvordan det påvirker en. Vi havde aldrig drøftet hvad vold var for os, men da ingen nogensinde registrerede det, eller virkede til at ville tale om det, troede jeg, at jeg bare var for blød,” fortæller Lars.

Selvom de fleste hændelser ikke endte med fysiske skader for medarbejderne kan gentagne oplevelser med udadreagerende adfærd have den konsekvens, at medarbejderen kan begynde at opfatte sig selv som en fiasko – at han/hun tænker, at det er et fagligt nederlag, at situationen løber ud af kontrol og at det at føle sig påvirket af det, bliver opfattet som svaghed.

Fælles forståelse

Selvfølgelig er det individuelt hvornår man opfatter en hændelse som truende eller decideret voldelig. Men på en arbejdsplads skal medarbejderne have en fælles forståelse af, hvad der er vold og trusler. Medarbejdergruppen må beslutte det i fællesskab, og alle skal høres. Hvad der for en føles som en lille ting, kan for andre føles som det største overgreb. Nogle synes det er værre at blive spyttet på end slået, og igen andre oplever trusler som det sværeste.

Et af de vigtigste redskaber til at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen er at registrere hændelserne og derefter i fællesskab analysere dem. For at kunne lave denne analyse er det nødvendigt at alle hændelser registreres.

Formålet med registreringen er at undersøge, hvordan pædagogikken kan udvikles. F.eks. vurdere om det muligt at gøre tingene på en anden måde. Identificere om der er bestemte tidspunkter og situationer, hvor de voldelige hændelser opstår og sammen finde løsningsforslag til at undgå fremtidige hændelser.

Hvis der mangler en fælles opfattelse af, hvad der er vold og trusler, kan konsekvensen være, at registreringen bliver afhængig af den enkelte medarbejders grænser og vurderinger, hvilket hurtigt kan udviskes i en travl hverdag.

For Lars endte det med en længere sygemelding som mange havde svært ved at forstå. Der gik lang tid før han selv kunne acceptere det og endnu længere tid før han rigtigt forstod det. ”Mange bække små…” som han selv siger.

Endvidere var det umuligt at dokumentere den påvirkning han havde været udsat for, da næsten ingen hændelser var blevet registreret. Eneste ”bevis” var et enkelt tilfælde hvor en episode blev anmeldt som en arbejdsskade, fordi en ung borger havde skubbet ham ind et skab hvorved Lars knækkede en tand. Men som han selv siger;

”Lidt vildt at være sygemeldt i otte måneder fordi jeg blev skubbet én gang to år tidligere.”

Vores, og Lars´ bedste råd må være at få en fælles forståelse af hvad der er vold og trusler for jer. Samtal og husk at alle på arbejdspladsen skal have mulighed for at bidrage. Vold er vold hvis bare man opfatter det sådan.

Når I har fundet jeres fælles forståelse, så forpligt hinanden til at registrere de hændelser der opstår. Det er ikke kun for egen skyld, men også for dine kollegaers og for borgerens skyld, for det er registreringerne der bliver grundlaget for den analyse der gør i kan ændre på tingene i fremtiden.

2018-09-06T11:27:44+00:00

Det siger vores kunder

I mine mange år som leder i det offentlige har jeg benyttet mig af Verge Danmarks  ekspertise på special-området. Deres tilgang er altid konfliktnedtrappende og de er altid opdaterede på  viden og lovgivning indenfor det felt de underviser i. Jeg oplever en professionel og seriøs tilgang til et felt der kan være mange følelser, meninger og etiske udfordringer i. Jeg vil til enhver tid anbefale Verge Danmark hvis man som arbejdsgiver vil sikre at opgaven løses hvor alle medarbejde…
Annette SolskovMangeårig leder

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.